Rom - Italiens hovedstad
Intro til Rom

Hvis Paris er "Byernes by", så er Rom "Oldtidens by"...dette skrevet på den mest positive måde 🙂

Rom har alt, hvad hjertet begærer...masser af arkitektur, historie, god vin og mad, gode shoppingmuligheder...

Er man i Rom for første gang, anbefaler vi, at man ofre tid på "Time Elevator Roma" www.time-elevator.it - ca. en ½ times show, som giver et godt indblik i Rom og byens historie...

Hvor skal man bo?
Vi vil klart anbefale, at man bor centralt...og det er faktisk et vidt begreb...men vi mener, at det er ved området omkring Trevifontænen.

Vi har flere gange boet på Hotel Accademia, som ligger lige bag fontænen..
Forum Romanum
At gå igennem Forum Romanum er som at blive sat tilbage i tiden...man føler virkelig, at "tingene" er "levende"...måske fordi man har set så mange film om netop dette sted !?!

Skal man have det optimale udbytte anbefaler vi, at man har en guide med på turen...det afhænger selvfølgelig også af, hvor historieinteresseret man er.

Der er hele tiden rundvisninger og guideserice på området.
Colosseum
Et imponerende bygningsværk, som mere eller mindre er faldet fra hinanden...men når det så er sagt dukker der grusomme tanker op om alle de pinsler, der er foregået her - kampe på liv eller død - de såkaldet gladiator kampe.

Og tænk engang - nogle af dem er stadig i live....og står udenfor - klar til fotografering...selvfølgelig mod betaling 🙂

Også her er det en god ide at koble sig på en guidet tur.
Katakomberne
Måske en lidt anderledes seværdighed er katakomberne - de kristnes gravsteder.

Der er tale om uendelige labyrinter, som man, som besøgende, kun ser en brøkdel af.

Men altid spændende at kigge på skeletter...

Der er flere steder, hvor man har mulighed for at komme ned i katakomberne, men kun ifølge med guide.
Kirker og fontæner
Rom er en by, som er fyldt med kirker, katedraler og ikke mindst fontæner.

Det vil være umuligt at gennemgå alle - vi har heller ikke set alle!

Men nogen af de mest spændende / flotte må være:
Peterskirken

Peterskirken er verdens største kirke, og også den vigtigste af kristendommens 7 valfartskirker.

Den ligger på naturligvis i vatikanstaten, og er placeret for enden af Peterspladsen, blev bygget i 1626, Sankt Peters grav ligger under hovedalteret - deraf navnet.

Peterskirken indeholder temlig mange seværdigheder hvorfor en guidet tur også her er en rigtig god ide - noget af det mest facinerende er at se hvor lidt andre store kirker/katedraler ville fylde i forhold til Peterskirken, der er bygget en målestok ind i gulvet.

For dem som ikke har højdeskræk er det muligt at komme helt op i kuplen og de den smukke udsigt over Rom... men husk... der er trapper hele vejen op. !

Vatikanet
Verdens mindste, ældste og vigtigste stat - det siger romerne ihvertfald.

Statens chef er Paven (Pave Benedikt XVI).
 
Noget sjovt at se i Vatikanet er deres militærkorps i deres farvestrålende uniformer / Schweizergarden.
Vatikan museerne
Her er der virkelig meget at se - og for dem, som er rigtig historieinteressede kan man nok godt sætte en dag af...og igen... gør jer selv den tjeneste, at købe en guidet rundtur!

Noget af det, som vi synes, er det mest sjove/ spændende/flotte er det Sixtinske Kapel... vær´dog opmærksom på, at der skal være helt stille... så børn er nok ikke nogen god idé at have med!

Udsmykningen af loftet i Det Sixtinske Kapel blev udført af kunstneren Michelangelo. Han valgte at lave hele skabelsesfrisen.

Pantheon
Pantheon er det bedst bevarede og mest intakte monument fra det gamle Rom.

Pantheon er ikke en kirke, men et tempel for alle guder.

Det blev oprindeligt bygget  27 år før vores tidsregning.

Pantheon er meget betagene at se indefra, der er tale om en kuppeldækket cylinder med ens højde og diameter (44,30 meter). Kuplen er nøjagtigt halvdelen af den samlede højde, vægtykkelsen går fra 5,90 meter til 1,50 meter. Eneste lyskilde er øjet, en cirkelrund åbning (9 meter i diameter) i kuplens top.
Åbningen er ikke tildækket, men regnvandet opsamles i en lille brønd under gulvet og føres ud i Tiberen.

Pantheon er gravplads for italienske konger samt flere berømte kunstnere. 
Trevifontænen
Fontana di Trevi ligger lige i Roms hjerte. Fontænen er måske et af verdens mest kendte springvand.
Det forestiller Titanen Okeanos der rider med sine heste gennem de vandmasserne.

Fontænen er blandt andet kendt fra filmen La Dolce Vita (det søde liv) fra 1959 med Anita Ekberg.

Husk at kaste en mønt i fontænen - det sikre nemlig et gensyn med byen.

Og et godt råd: Når man nu alligevel sidder der, så spis en italiensk is - der ligger en supergod iskiosk på højre side når man står med front mod fontænen. 
Navarone pladsen
Piazza Navona er en meget hyggelig plads.

Romerne betragter denne plads som deres dagligstue på grund af den hyggelige atmosfære.

Der er mange gode resturanter og caféer og noget af et "leben" på hele pladsen.

Midt på pladsen ses flodernes fontæne som symbolsk viser de 4 verdensfloder, Nilen, Ganges, Donau og La Plata omkring en obelix.
Den Spanske Trappe

Et af de mest berømte steder i Rom - Piazza Di Spagna, som er opkaldt efter den spanske ambassade ved Den Hellige Stol, som ligger her.

Den Spanske Trappe er idag et samlingssted for unge og turister, hvilket er megt forståligt da den ligger på en stor og meget hyggelig plads.

På toppen af trappen ligger kirken Trinitá Dei Monti, nedenfor trappen ligger fontænen - Fontana dela Barcaccia, den er formet som en sunket båd til erindring om at en båd standsede på dette sted under en af Tiberebs store oversvømmelser - båden er genialt anlagt under gadeniveau, fordi vandtrykket var for lavt.

Hvad kan vi ellers anbefale.
Rom byder på masser af seværdigheder, men udover seværdigheder vil vi også anbefale at man bruger tid på god mad og ikke mindst god vin - der findes mange gode vinbarer i byen.

Derudover kan vi anbefale en sejltur på Tiberen - f.eks. et middagscruise.

Rigtig god fornøjelse med ROM !